Hell Burger
– Cowboy burger

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter

Vi har sendt en Madgladiator til Cowboy Burger på Nørrebro for at erobre en såkaldt Hell Burger. Eftersigende Københavns stærkeste burger. Læs her hvad hun synes om den. 

BOLLEN

Bollen er en købebolle, men det er sådan set en god en af slagsen. Den er både stor, luftig og med en masse sesam ovenpå. Denne bolle gjorde det besynderlige at den slet ikke blev våd og slatten på noget tidspunkt.

BØFFEN

Bøffen er stor, saftig og perfekt rosa stegt. Selvom det er en stærk burger der er valgt, kan bøffen og grillningen smages, og det var ret så imponerende.

FYLDET

Icebergsalat, tomat, agurk, creme fraiche dressing, rød og grøn chilisovs samt Del Mastro habanero chilidressing. Madgladiatoren gik igang, og efter to store bidder af burgeren, måtte låget ryge af, den ellers meget vandte chilispiser måtte give fortabt på overbollen, da den blev så stærkt at hendes mund blev lammet. Dette er habanero dressingens skyld, den er så stærk at den får tårerkanalerne til at åbne sig, og vandet til at fosse ned af kinderne. Selvom bøffen blot kun har rørt overbollen, hvor habanerodressingen er smurt på, så har dressingen nået at sætte sine spor. Madgladiatoren må sande at burgeren lever op til sit navn, og på trods af at alle stærke burgere ikke er prøvet, mener vores Madgladiator dog på, at der er en god chance for at denne burger vil være den stærkeste. Uden overbolle gled hele burgeren ned, på nær nogle enkelte grønne jalapeños.

På trods af den stærke smag, er de øvrige ingredienser så friske at de formår at smage igennem mundens flammehav, og det er meget imponerende og lækkert.

TILBEHØRET

Tilbehøret er pommes frites. Disse er købefritter, men de er en smule større end de helt almindelige, og havde fået lige tilpas i frituren, så de er med bid og friske. Der er et ekstra lille pift over dem, da de er overstrøet med pommes frites krydderi, og smager fortræffeligt.

DYPPELSEN

Dyppensel består af helt klassisk mayonnaise og ketchup. Hvilket er fint, da det er tanken at disse ikke skal ødelægge noget af det stærke ved burgeren. De smager som forventet af det de er, men der er således heller ikke noget spændende, eller nyt over det.

DRIKKELSEN

Til burgeren har vores madgladiator valgt en kildevand. Hvilket er meget heldigt, da denne burger sætter tørsten igang. Til burgeren ville det dog været at foretrække, hvis man kunne have haft noget mælkebaseret til, for at få dæmpet smagen en kende og til at sikre en mere stabil mave, senere. Der er dog ingen milkshakes at vælge Cowboy Burger, så vandet må klare det.

PRISEN

92 kr. for burger, drikkelse og en lille pomesfrites. Det må siges at være meget billigt for en stærk, frisk og yderst god burger.

ET KEJSERLIGT TOUCH

At det er muligt at vælge løgringe og chilipoppers som tilbehør til sin burger, det gør at Cowboy Burger adskiller sig lidt fra alle de andre grillbare hvor man ellers kan købe en burger.

Vi har sendt en Madgladiator til Cowboy Burger på Nørrebro for at erobre en såkaldt Hell Burger. Eftersigende Københavns stærkeste burger. Læs her hvad hun synes om den.  BOLLEN Bollen er en købebolle, men det er sådan set en god en af slagsen. Den er både stor, luftig og med…

En stærk burger må se sig slået

Bollen - 7
Bøffen - 9
Fyldet - 9
Tilbehøret - 8
Dyppelsen - 6
Drikkelsen - 5
Prisen - 9
Et kejserligt touch - 7

7.5

En burger der måske er den stærkeste burger i hele København. Hvis det er noget man er til, så er denne Hell Burger det hele værd.

8
Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter


'Hell Burger
– Cowboy burger' has no comments

Be the first to comment this post!

Would you like to share your thoughts?

Your email address will not be published.

©Burgerimperiet & ©2017 DESIGNafd. All rights reserved