Mexican – Burger & Bun

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter

En mexikansk burger kan være mange ting. Enten kan den være så stærk man nærmest ikke kan spise den eller den kan være flad og uden smag. Men en Mexican på Burger & Bun er en helt anden snak.  

Bollen

Der er noget over de burgerboller de bruger på Burger & Bun. De er i en klasse for dem selv. De er som en burgerbolle skal være. I hvert tilfælde en US-style burgerbolle. Blød og med en lille smule sødme i stil med en tebolle. Og bollen på den her burger var ingen undtagelse. Den var fantastisk.

Bøffen

Bøffen gjorde ikke noget ballade af sig. Den var stille og rolig. Let krydret og stegt let rosa. Helt perfekt i følge vores egen Mad-Lanista.

Fyldet

Til at give burgeren et mexikansk touch, så bestod fyldet af mild chili og hjemmelavet guacamole og tomatsalsa. Det er svært at beskrive, men det er som om det hele går op i en højere enhed. Man får alle smagsnuancerne, og det klæder den lidt anonyme bøf og den bløde bolle rigtig godt. Det var ikke i nærheden af at være for stærkt, man kunne måske godt mene den skulle være stærkere, men vores Mad-Lanista synes den er lige i skabet.

Tilbehøret

Pommes frites til denne burger er af en helt anden verden. De er virkelig gode. Disse pommes frites er sprøde og knasende og helt perfekt gyldne. Der er måske lidt for få af dem, men det passer mad mængden af mayo, så det er fint.

Dyppelsen

Som dyppelse er der valgt bearnaise mayo til denne burger. Måske ikke det mest oplagte valg, men ikke desto mindre er denne mayo mere eller mindre perfekt. Måske lige lidt for luftig, men den smager virkelig godt.

Drikkelsen

En økologisk cola er valgt til måltidet. Den er måske lidt lille, men trods alt mere 25cl. Og den smagte langt fra som det cola man er vandt til, men mere i stil med en Jolly cola eller lignede og så alligevel ikke helt. Den er virkelig god. Og så er den koffein fri.

Prisen

Det hele taget i betragtning, så er prisen ganske fair for sådan et måltid. Specielt når man tænker på at det hele er økologisk. Men det er stadig lidt i overkanten at give 50 kr for en cola der er under ½ liter, også selv om den er økologisk.

Et kejserligt touch

Mange af tingene på restauranten er hjemmelavet og økologiske. Det er klart et plus og ikke noget man nødvendigvis tænker over, når man tænker på burgere. Så her kan man godt sende kejseren hen.

 

En mexikansk burger kan være mange ting. Enten kan den være så stærk man nærmest ikke kan spise den eller den kan være flad og uden smag. Men en Mexican på Burger & Bun er en helt anden snak.   Bollen Der er noget over de burgerboller de bruger på Burger &…

Vi erobrede en maxican burger på Burger & Bun

Bollen - 9
Bøffen - 9
Fyldet - 9.5
Pommes fritterne - 9.5
Dyppelsen - 8
Drikkelsen - 9
Prisen - 7
Et kejserligt touch - 7

8.5

Den var ikke for stærk og ikke for mild. Den var blød og "snasket" og præcis som en US-style burger skal være. Med en velsmagende bøf og fantastisk rustikke kartofler på siden.

9
Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter


'Mexican – Burger & Bun' has no comments

Be the first to comment this post!

Would you like to share your thoughts?

Your email address will not be published.

©Burgerimperiet & ©2017 DESIGNafd. All rights reserved