Regular Burger – Fat Burger

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter

Vi har sendt vores Mad-Lanista til Copenhagen Street Food hallerne på Papirøen. Der er lidt forskellige burgere der ude og en af dem har nu måtte overgive sig til imperiets magter. Denne anmeldelse er dog lidt atypisk, da Fat Burger kun sælger burgere, så vores Mad-Lanista måtte skaffe drikkevare og pommes fritte fra et andet sted. Derfor er de ikke en del af denne anmeldelse.

Bollen

Der er ikke nogen tvivl om at bollen fra Fat Burger på Copenhagen Street Food er blandt de blødeste boller man kan forestille sig. Dog uden sesam. Men virkelig velsmagende, med en let sødme. En rigtig US-style bolle.

Bøffen

En mere eller mindre perfekt bøf. Den er ikke på nogen måde rosa, men den er trods det, meget saftig og fylder meget i burgeren. Den kunne dog godt bruge lidt ekstra salt.

Fyldet

Fyldet i en Fat Burger er meget snasket. Det er en rigtig sloppy burger. Men der er en meget fin balance mellem surt og sødt i burgeren. Og baconen er sprødt. Men man kan argumentere for at den manglede måske lidt tekstur, mere bacon eller nogen ristede løg eller lignende, for lige at give den lidt ekstra knas. Men det er en smags sag.

Prisen

Når man tænker på at det er en street burger, så er 75 kr. lige i overkanten. Der er ikke nogen tvivl om at den er god, men for en burger, der i teorien er indbegrebet af fastfood, så er 75 kr. lidt meget at måtte slippe for den.

Et kejserligt touch

Meget spændende sammensætning af burgeren. Der er ikke nogen tvivle om at indholdet var frisklavet og af høj kvalitet. Og så er grønkålen et sjovt tvist i stedet for almindelig salat. Det går meget hurtigt fra man bestiller til man får sin burger. Præcis som fastfood skal være. Men det er lidt besværligt at man skal flere forskellige steder hen for at få et helt meal.

Vi har sendt vores Mad-Lanista til Copenhagen Street Food hallerne på Papirøen. Der er lidt forskellige burgere der ude og en af dem har nu måtte overgive sig til imperiets magter. Denne anmeldelse er dog lidt atypisk, da Fat Burger kun sælger burgere, så vores Mad-Lanista måtte skaffe drikkevare og…

En Fat Burger måtte overgive sig en søndag eftermiddag

Bollen - 9
Bøffen - 9
Fyldet - 8.5
Prisen - 6.5
Et kejserligt touch - 6.5

7.9

En rigtig god burger, måske lidt for sloppy, men hvis det er det man er til og man er på papirøen. Så er den næsten alle pengene værd.

8
Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter


'Regular Burger – Fat Burger' has no comments

Be the first to comment this post!

Would you like to share your thoughts?

Your email address will not be published.

©Burgerimperiet & ©2017 DESIGNafd. All rights reserved