Tre miniburgere – XO Burgers and steak – Axeltorv

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter

Så kom vores Madlanista forbi XO ved Axeltorv i København. Men det er ikke sikkert han kommer tilbage. Han fik tre forskellige miniburgere. Når man bestiller de tre miniburgere, så kan man vælge imellem seks forskellige burgere. I denne anmeldelse får du en samlet vurdering af deres ‘XO Special’, ’The London’ og ’The Mexican’.  

Bollen

En lille lys smørbolle. Den er noget større end hvad man normalt ser i sådanne miniburgere, hvilket på sin vis er meget fint. Men den er kedelig og er ikke engang blevet ristet. Den er blot blevet lunet i ovnen og skåret op.

Bøfferne

De tre små bøffer er en smule små i forhold til bollen hvilket gør, at det hele sejler rundt på tallerkenen når man spiser dem med kniv og gaffel. Men de er alle tre fint stegt, okay saftige og med en fin smag.

Fyldet

‘XO Special’ er med mangochutney, bacon, løgkompot og gratineret Philadelphia ost. I denne lille burger smager alt dog af mangochutney. Man smager intet andet. Den er alt for sød.

‘The London’ er med bacon, HP sauce og et spejlæg, hvilket egentlig alt sammen er meget fint, dog er baconen ikke helt så sprød, som man kunne have ønsket.

‘The Mexican’ er med hjemmelavet guacamole, jalapeños, cheddar og bacon. Det er klart den bedste af de tre. Den er fyldt med forskellige smage. Så er man til jalapeños, så er det klart den man skal vælge af de tre miniburgere.

Tilbehøret

Vores Madlanista bestiller både de hjemmelavede pommes frites og de hjemmelavede løgringe, og det er klart løgringene der er højdepunktet i dette måltid. De er gyldne, rustikke og sprøde. Super lækre. Derimod er deres hjemmelavede pommes frites en smule kedelige og ikke helt sprøde nok. De er dog fint salte.

Dyppelsen

XO har et hav af forskellige dyppelser på deres menu. Aiolien er vildt lækker og for en gangs skyld får man rigeligt med. Den er cremet og tyk. En rigtig aioli, og ikke det der mayopjat man er vant til.

Drikkelsen

Man skal være opmærksom på, at drikkevarerne hos XO ikke er efter de standarder man kender fra andre steder. Så en lille cola er 45cl og en stor er 75cl. Vores Madlanista bestiller en stor cola, der er postmix og så koster den en mindre formue.

Prisen

For burgerne, pommes frites, løgringe og dyppelse slipper vores Madlanista hele 235 kr. Det er vildt mange penge når man ser på oplevelsen af det man får. Men de skal jo også kunne betale løn til den hær af tjenere de har ansat. Og selvfølgelig også til at betale for deres adresse.

Det kejserlige touch

De har et kæmpe udvalg af forskellige burgere, de har et højt service niveau, og tjenerne er meget venlige. MEN det kan ikke passe at man skal vente i en time på at få en burger. Jo, det kan godt være at der var selvskab i de tilstødende lokaler, men hvorfor skal det gå ud over os andre. Det er på grænsen til skammeligt. Det er grunden til at vores Madlanista sikkert ikke kommer tilbage. Det skal dog siges, at vi også smutter forbi den nyåbnede XO på Frederiksberg, bare lige for at se om det vi er vidne til på Axeltorv er standarden.

Adressen

XO Burgers and Steak ligger lige over for Palads i Indre By i København, Axeltorv 3, 1609 København V og nu også på Frederiksberg, Gammel Kongevej 142.

Så kom vores Madlanista forbi XO ved Axeltorv i København. Men det er ikke sikkert han kommer tilbage. Han fik tre forskellige miniburgere. Når man bestiller de tre miniburgere, så kan man vælge imellem seks forskellige burgere. I denne anmeldelse får du en samlet vurdering af deres ‘XO Special’, ’The London’ og ’The…

Tre små burgere bider i støvet

Bollen
Bøffen
Fyldet
Tilbehøret
Dyppelsen
Drikkelsen
Prisen
Et kejserligt touch

Masser af potentiale, men alt for lang ventetid, og så lyder det hele desværre bedre på papiret end det så er i virkeligheden. I hvert tilfælde da vi besøgte XO på Axeltorv i København

57
Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter


'Tre miniburgere – XO Burgers and steak – Axeltorv' has no comments

Be the first to comment this post!

Would you like to share your thoughts?

Your email address will not be published.

©Burgerimperiet & ©2017 DESIGNafd. All rights reserved