Bartenders Hangover BLT Burger
– Union Kitchen

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter

Vi har sendt vores Mad-Lanista til The Union Kitchen efter en frokost burger. Læs her hvad de synes om The Union Kitchens Bartenders Hangover BLT Burger. 

BOLLEN

The Union Kitchen bager selv deres burgerboller. Det er en blød brioche bolle med en smule sødme og en håndfuld sort sesam på toppen. Den holder fint formen gennem hele måltidet, som den bør.

BØFFEN

Det er en meget tæt bøf, mere kødbolle-agtig end egentlig bøf, selvom den er flad som en bøf. Men den har masser af smag, og den er gennemstegt.

FYLDET

Ud over bøffen består burgeren af en meget velsmagende ost og masser af god sprød bacon. Og så den sædvanlige skive tomat og et stort salatblad.

TILBEHØRET

Til burgeren bliver der serveret klasiske tynde McDonalds pommes frites. De er gyldne og sprøde som altid. Derudover bestiller vores Mad-Lanista også en poprtion trøffel pommes frites, som har en meget aromatisk smag af trøffel. De var meget gode men lidt dyre, og bestemt ikke en nødvendighed, eftersom der følger pommes frites med til burgeren.

DYPPELSEN

Der står Ketchup og French’s sennep ved bordet, og det er hvad der er. Men der mangler lidt en mulighed for at vælge noget esktra dyppelse til sin pommes frites.

DRIKKELSEN

Vores Mad-Lanista vælger en hjemmelavet lemonade. Den er virkelig lækker og frisk, med en fin balance mellem det syre og det søde. Den er dog ikke særlig stor men den koster også kun 45 kr.

Som noget ekstra, fordi det er bartenderens tømmermands burger, så er der også lige et shot Fernet Branca med. Et meget fint touch.

PRISEN

145 kr. for burger og pommes frites og 45 for lemonaden er umiddelbart lidt i den dyre ende i forhold til hvad man reelt set får for pengene.

ET KEJSERLIGT TOUCH

Meget fint med en Fernet Branca på siden. Bestemt et fint touch til en tømmermands burger. Også selvom man ikke har tømmermænd.

Vi har sendt vores Mad-Lanista til The Union Kitchen efter en frokost burger. Læs her hvad de synes om The Union Kitchens Bartenders Hangover BLT Burger.  BOLLEN The Union Kitchen bager selv deres burgerboller. Det er en blød brioche bolle med en smule sødme og en håndfuld sort sesam på toppen. Den…

En tømmermands burger må se sig slået

Bollen - 8
Bøffen - 7
Fyldet - 8
Tilbehøret - 7.5
Dyppelsen - 5
Drikkelsen - 8.5
Prisen - 7
Et kejserligt touch - 6.5

7.2

En meget fin burger. Ikke så stor, men det der er, er meget lækkert. Man kan sagtens smage kvaliteten af råvarerne.

7
Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter


'Bartenders Hangover BLT Burger
– Union Kitchen' has no comments

Be the first to comment this post!

Would you like to share your thoughts?

Your email address will not be published.

©Burgerimperiet & ©2017 DESIGNafd. All rights reserved