Big Cheese – Greasy Spoon

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter

Vi sendte vores Mad-Lanista til Greasy Spoon. Han satte hårdt mod hårdt og vandt over en såkalt Big Cheese. Læs her hvad han synes om den. 

Bollen

Bollen er på sin vis okay. Der er ikke noget specielt ved den. En rigtig god købebolle med en masse sesam på toppen. Den er blød og med lidt sødme, og bestemt ikke på nogen måde prangende.

Bøffen

Bøffen er lidt tør og kedelig, også selvom at den er rosa i midten. Den smager ikke af meget andet end salt og peber og så er den meget lille. Den fylder ikke specielt meget i burgeren, hvilket er synd, for der er ikke meget andet i burgeren.

Fyldet

Der er ikke specielt meget andet en bolle og bøf i den her burger. Der er selvfølgelig en del ost (cheddar) i den, som navnet også antyder. Men man kunne måske godt have brugt lidt mere fyld. Men det der er, er ganske fint. Det er slet ikke det, men samlet set er der bare ikke meget burger.

Trods alt så er baconen både sprødt og der var meget af den. Det reder altid en hel del.

Den sennep som bollen er smurt med gør, at burgeren smager som en cheeseburger fra McD, hvilke ikke nødvendigvis er dårligt, men der må gerne være forskel, når man betaler 8 gange mere for sin burger.

Tilbehøret

Der er rigtig meget at vælge imellem på menuen, og en af de ting som er helt fantastiske er deres chicken sticks. De kan godt smage en lille smule af brændt/gammel fritureolie, men det skal man ikke lade sig skræmme af. Det er blot krydderierne i den dejblanding som er omkring kyllingen. Det er lidt en speciel smag, men de er virkelig gode.

Deres pommes frites er dog lige i skabet, trods de blev lidt hurtigt kolde. De er rustikke, gyldne og sprøde. Man kunne måske godt ønske sig lidt flere af dem, men de passede til mængden af dyppelse, så det er jo mere eller mindre som det skal være.

Dyppelsen

De har en del forskelligt at vælge imellem, også når det kommer til dyppelse. Til denne burger er der valgt en hvidløgs mayo (aioli) men den smager mest af mayo. Der er alt for lidt hvidløg i den, så den er lidt flad.

Drikkelsen

Som så mange andre steder, så servere de også her flaske cola. Det er altid en lidt tam fornemmelse, men til en pris på 25 kr. så er det egentlig okay. Men man ved på forhånd at én ikke er nok.

Prisen

Prisen er egentlig meget fair. Man kan godt smage at de forsøger at tilføre måltidet mere kærlighed end så mange andre steder, hvor det kun handler om at lange burgere over disken. Og den mængde mad man får er egentlig også som den skal være.

Et kejserligt touch

Der er ikke rigtig noget ved den her burger som er ud over det forventelige. Desværre. Men hvis man skal fremhæve noget, så er deres chicken sticks virkelig gode, og det er interessant at følge med i hvordan de bliver lavet fra baren.

Vi sendte vores Mad-Lanista til Greasy Spoon. Han satte hårdt mod hårdt og vandt over en såkalt Big Cheese. Læs her hvad han synes om den.  Bollen Bollen er på sin vis okay. Der er ikke noget specielt ved den. En rigtig god købebolle med en masse sesam på toppen. Den er…

Vi indtog og overtog styringen af en Big Cheese på Greasy Spoon

Bollen - 8
Bøffen - 6
Fyldet - 6
Tilbehøret - 9
Dyppelsen - 7
Drikkelsen - 7
Prisen - 8
Et kejserligt touch - 6

7.1

En ganske god burger med masser af potentiale, men den smager måske bare lidt for meget af en McD burger, hvilket er ret ærgerligt.

7
Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter


'Big Cheese – Greasy Spoon' has no comments

Be the first to comment this post!

Would you like to share your thoughts?

Your email address will not be published.

©Burgerimperiet & ©2017 DESIGNafd. All rights reserved