Sund Burger [Få Idéer Til En Fitness Burger]
D. 05.11.2019Image: Canva
Hos BurgerImperiet elsker vi burgere. Vi ved dog godt, at det ikke er alle burgere, der er lige sunde. I dagens artikel vil vi komme med gode forslag til, hvordan du kan gøre din burger sundere.
Sund burger: Man siger jo, at varieret kost er det bedste. En burger er et godt eksempel på varieret kost, men det er ikke forbundet med en traditionel sund spise, og det er en skam. Man vælger ofte usundt brød, dårligt kød, for meget dyppelse og ender med at få for meget mættet fedt. Vi har idag fokus på en sund burger!
Her tænker vi ikke på de burgere, som du kan få på McDonalds og Burger King, og de fleste “gourmet-burgere” på caféer ender også tit med at blive usunde, fordi man putter alt for meget cheddar, bacon og andre lækre ting i.
Derudover bruger man hurtigt for meget mayo og ketchup, samt man propper sig med pomfritter og sodavand. Ja, der er mange usunde ting forbundet med en burger. Skal du imponere hjemme i køkkenet, kan en sund burger altså være et godt alternativ. Se her, hvad du kan gøre.
Fitness Burger (Det kan du gøre)
Noget af det bedste ved burgere er, at du kan være kreativ derhjemme, du kan sagtens misse nogle ingredienser, men de vil stadig smage godt.
Valg af brød og andre sunde ingredienser i en burger
Vi kan lige så godt være ærlige at sige, at vi elsker hvidt brød. Noget er mere usundt end andet, men man ser flere og flere få gluten allergi og holder sig langt væk fra det lækre lyse brød. Det oplagte alternativ er groft brød, men….. Se billedet i toppen.
Man ved aldrig, hvad man ender med i supermarkedet, når man køber en avocado. Derfor kan det være lidt et sats, hvis man vil lave sine burgere med avocadoer i stedet for brød. Vi anbefaler at have en spisepind at stikke igennem, så konstruktionen af din burger holder bedre.
Derudover anbefaler vi, at drysse lidt med nogle frø, eventuelt sesamfrø, så man kan skjule eventuelle pletter på avocadoen samtidig med, at den får lidt af de lækre kerner som burgerbrød ofte har.
Alternativt
Vi har også prøvet at lave vores burgere med portobellosvampe. Det kan ligesom med avocado godt blive en lidt snasket oplevelse, men hvem kan ikke lide det? For at det stadig skal være en fitnessburger, skal man jo have andre sunde ingredienser i, samt man skal undlade nogle af de andre fristelser.
Mangler du flere alternativer til ingredienser? Så læs vores artikel: Ingredienser i Burger
Avocado Fitness Burger
Avocado er fuld af umættede fedtsyrer og samtidig vitaminrig. En avocado på mellemstørrelse har omkring 280 kalorier, men dem skal man jo også have når man træner. Vi har lavet et forslag til en fitness burger, som du eventuelt kan lave med din træningsmakker.
- Pulled chicken eller pulled laks (omkring 300g)
- 1 fed presset hvidløg
- ½ tsk. friskhakket chili
- Drys med sesamfrø
- 2 avocadoer
- 2 blade krølsalat/hjertesalat
- 4 grønne asparges
- Lidt revet gulerod
- Lidt Agurkestrimler
- Lidt rødløg
Nu vil vi ikke gøre os selv til sundhedsguruer, men det lyder hverken dårligt eller usundt. Vi bliver helt sultne. Det var alt for denne gang. Held og lykke hjemme i køkkenet.